DIN VEJ TIL
FREMTIDENS LEDELSESKAPACITETER
KLARE LEDELSESVÆRDIER
BALANCERET PERSONLIGT ENERGIREGNSKAB
KRAFTFULD KOMMUNIKATION
Opnå fremtidens ledelseskapaciteter på lederudviklingsforløbet Wiser Leadership
Verden i dag er under pres af klimakrise, digitalisering og stadig øget transformationshastighed. Og når vi rammes af ydre kriser, har vi brug for ledere med indre balance. Ledere, der står stærkt i deres værdier med en klar vision. Ledere, der har kapacitet til at definere de rigtige problemer og i dialog med deres team udvikle innovative løsninger, fremfor at handle hurtigt og på autopilot. Ledere, der kommunikerer kraftfuldt, så andre mærker og følger deres passion og formål. Lederprogrammet Wiser Leadership sætter fokus på tre ledelseskapaciteter, der er helt afgørende for fremtidens leder:
Klar vision og klare ledelsesværdier, der sikrer evnen til at handle med integritet og løse de rigtige problemer
Balance i det personlige energiregnskab, så high performance og trivsel går hånd i hånd hos både leder og medarbejdere
Kraftfuld kommunikation, der aktiverer kroppens kapacitet, øger indflydelseskraften og skaber de ønskede resultater
Hvorfor er fremtidens ledelseskapaciteter vigtige for dig I DAG?
KLAR VISION OG KLARE VÆRDIER
Dine værdier og din ledelsesvision er den ledestjerne, som du navigerer efter i alt, hvad du gør i dit ledelsesarbejde. Når ledestjernen lyser klart, får andre lyst til at følge dig og virkeliggøre din vision. På uddannelsesforløbet arbejder du med at få klarhed på din ledelsesvision og dine ledelsesværdier gennem protreptikken – en samtaleteknik, som blev udviklet af Aristoteles, som styrker refleksion og handlekraft. Du arbejder også med reframing, som handler om evnen til at fokusere på de rigtige problemer og facilitere dialoger, der skaber mere innovative løsninger. Tovholdere i udviklingen af dine ledelsesværdier og dialogkompetencer er direktør Puk Scharbau fra Wiser Leadership.
Programmet byder også på en online workshop med reframing-metodens ophavsmand, Thomas Wedell-Wedellsborg, forfatter til den internationale bestseller “What’s Your Problem” udgivet på Harvard Business Review Press.
BALANCERET PERSONLIGT ENERGIREGNSKAB
Kvaliteten af din ledelse starter med, hvordan du leder dig selv. På Wiser Leadership programmet får du indsigt i, hvordan nogle af verdens bedste innovatører arbejder med at balancere high performance, innovation og trivsel – og du får værktøjerne til at disponere og balancere din egen og andres energi og performanceevne. HIPE-mindsettet, der står for high performance og innovation, tager afsæt i indsigter fra filosofi, neurovidenskab og teknologi og giver dig hjørnestenene til bæredygtig og inspireret ledelse og selvledelse. Susanne Odgaard fra FUTUREWORKS CPH er din personlige coach undervejs.
KRAFTFULD KOMMUNIKATION
Executive coach og skuespiller Puk Scharbau har specialiseret sig i executive presence og kommunikationstræning, der gør dig i stand til at skabe positiv kontakt og følgeskab, når du træder ind i et rum. Metoden bag er body-setting - en serie teknikker, som aktiverer kroppens kapacitet og holder dig nærværende og centreret, klarttænkende og kreativ, også når du er under pres. I uddannelsesforløbet træner du og får grundig personlig feedback på at kommunikere med dynamisk kropsudtryk, energi og stemmebrug, så du fremstår med høj integritet.
Hvad indeholder Wiser Leadership lederudviklingsforløb?
Uddannelsesforløbet strækker sig over 6 måneder og er bygget op af individuelle coaching-sessions, leder-retreats og gruppesessions.
Moduloverblik eksempel
Individuelle coaching sessions
På dit individuelle spor har du fem coaching.sessions med Puk Scharbau. Her reflekterer du over situationer fra din ledelsespraksis og opmærksomhedspunkter i din kommunikation, og du får sparring på de problemer, som du løbende står med. Første session finder sted inden første retreat og fokuserer på din ledervision og værdier. Mellem de to retreats arbejder du med dine indsigter og metoderne i praksis. På den afsluttende coaching-session lægges grundstenene til en varig forankring af dine opnåede ledelseskapaciteter.
Retreats
De to retreats giver dig et tilbagetrækningsrum, hvor du kan komme ned i tempo og ned i din krop for at give plads til refleksion, indsigt og inspiration. Du får ro og rum til at kalibrere dit ledelseskompas, så du kan lede dig selv og andre bæredygtigt ind i fremtiden.
Dagene på dine retreats åbner med en let yin yogapraksis, med Tine Lassenius Kramp, yogainstruktør og ledelsescoach. Her balancerer du hoved og krop. Efterfølgende veksler du mellem personlig og indadvendt refleksion og mere udadvendt træning. I værdiarbejdet træner du protreptisk dialog og coaching i makkerpar. Du får sat lys på det, der er væsentligt for dig og får styrket dine dialogkompetencer. I reframingarbejdet frisættes du fra automattænkning og tendensen til at gå efter hurtige løsninger. Du bliver du klogere på at stille spørgsmål, der sætter fokus på de rigtige problemer, så du kan komme i mål med din vision.
I udviklingen af din kraftfulde kommunikation bruger vi indsigter fra kognitiv videnskab, træner body-setting og vocal dynamics med teknikker fra skuespillerens værktøjskasse. Du vil både få individuel sparring og feedback på din kommunikation i gruppesessions.
I arbejdet med dit energiregnskab introduceres du til HIPE-mindsettet, der er udviklet af FUTUREWORKS CPH. Gennem inspirationsoplæg, praktiske øvelser og plenumrefleksioner får du skabt din egen energipraksis.
Dagene afsluttes med aftensamling og let meditation.
Gruppesessions
Med max 10 deltagere, er du sikret et højt fokus på dine individuelle udviklingspunkter. Du vil deltage i gruppesessions på de to retreats, samt på en online workshop mellem de to retreats. Her får I mulighed for at udveksle erfaringer og indsigter om lederudfordringer og hverdagsdilemmaer i et fortroligt rum.
Det får du ud af Wiser Leadership lederudviklingsforløb
· Klarhed på din ledelsesvision og styrkelse af din lederidentitet
· Klarhed over de værdier, du navigerer med i din ledelse
· Styrket evne til at fokusere på at løse de rigtige problemer og udvikle mere værdiskabende løsninger
· Styrkelse af din dialogiske kapacitet i forhold til dit team og dine medarbejdere
· Balance i dit personlige energiregnskab og redskaber til et bæredygtigt arbejdsliv, hvor trivsel og high performance går hånd i hånd
· Kommunikation af dine værdier, så din energi og passion kommer til udtryk og dit følgeskab øges
· Styrket intuitionskraft gennem aktivering af kroppens kapacitet, hvilket sætter dig i stand til at træffe mere bæredygtige beslutninger
· Større ro under pres
· Refleksion og udvikling af din ledelsespraksis gennem individuelle coaching-sessions og sparring.
Det får din virksomhed ud af Wiser Leadership lederudviklingsforløb
· En leder, der står stærkere i sit ledelsesfundament
· En leder, der er klar på sin vision
· En leder, der leder på værdier med substans og klarhed
· En leder, der bruger reframing til at løse de rigtige problemer
· En leder med stærke dialogiske kompetencer, der styrker teamets engagement
· En leder, der kan skabe refleksion hos team og medarbejdere
· En leder, der skaber god og nærværende kontakt i sine relationer
· En leder med integritet, hvor kommunikation fra hoved, hjerte og krop er afstemt
· En leder, der bruger sin stemme, krop og energi til at kommunikere kraftfuldt, så passion og purpose skaber naturligt følgeskab
· En leder, der går forrest i forhold til at balancere trivsel og high performance.
Hvad kræver forløbet af dig?
Træningen er hovedsagelig praktisk med inspirationsoplæg, øvelser, samtaler og individuel fordybelse. Du skal ikke afsætte tid til læsning af en masse teori, men derimod tid til fordybelse i det, der er vigtigt for dig og din udvikling.
Gennem de 7 måneder får du både individuel coaching og følges med max 9 andre ledere på de 2 intense og inspirerende lederudviklingsretreats.
Underviser og programleder
Puk Scharbau, direktør i Wiser Communication og executive coach
Øvrige undervisere
Tine Lassenius Kramp, ledelsescoach, yoga- og meditationsinstruktør
Susanne Odgaard, direktør og partner i FUTUREWORKS CPH
Online inspirator
Thomas Wedell-Wedellsborg, Harvard-forfatter og global ekspert i problemløsning og innovation
Praktik
Datoer sættes løbende
Pris
Standardpris 68.500 DKK ex moms
Lokaliteter
Coaching-sessions foregår hos Wiswer Leadership, Charlottenlund slot, Jægerborg alle 1, 2920 Charlottenlund.
Retreats afholdes på Refugium Smidstrup Strand i Gilleleje. Refugiet er indrettet med en enkelhed, der danner de perfekte rammer for fordybelse og nærvær. Arbejdet med krop og energi integreres gennem øvelser i naturen.
Kontakt
Du er meget velkommen til at ringe til Puk Scharbau på 20859515 for yderligere informationer om programmet eller for at aftale nærmere.