Ledercase - Annas vej fra sammenbrud til gennembrud 

Anna er topleder i finansverdenen, og jeg har gennem flere år mødt hende både på lederkommunikationskurser, i coaching sessions og i relation til træning af hendes executive presence. Anna er kompetent og sympatisk. Hun er en leder med sunde værdier, har en ydmyg og arbejdsom natur og hun bruger sig selv til det yderste for at nå virksomhedens fælles mål. 

For et år siden var Anna på vej mod en sjælden topposition, og i en coaching session stillede jeg Anne spørgsmålet: Hvem ejer din tid?Jeg observerede, hvordan hendes ansigtsudtryk ændrede sig. Hun så ud til at blive utilpas ved den pludselige erkendelse, det enkle spørgsmål førte med sig. 

Nogle måneder efter, at hun landede sin nye toppost, forsvandt hun. Og først efter måneders tavshed kontaktede hun mig igen. En kombination af et krævende job med mange pludselige akutte udfordringer og et privatliv med komplicerede forhold, havde sat hende ud af spillet. Anna var, som vi siger i Danmark, ”gået ned med stress”. Men hvad dækker det egentlig over? Et ubærligt indre forventningspres? Et urealistisk forhold til ens egne ressourcer? En ikke-bæredygtig indstilling til brugen af ens egen tid og energi? En ensidig gøren og handlen uden refleksionstid og væren? Handler det om et manglende fokus på bæredygtig selvledelse og balance i det personlige energiregnskab – om ledelse, der kryber op i hovedet, og undertrykker kroppens kapacitet og evne til at fornemme, mærke og justere både sig selv og andre? 

Anna tog fat i meditation, mindfulness, yoga, og refleksion over egne prioriteter og værdier. Og vendte tilbage med en nyt syn på sit arbejdsliv. I dag arbejder hun med at skabe et mere bæredygtigt arbejdsliv, ikke bare for sig selv, men for hele sin afdeling. 

Annas historie er en klassisk historie. Og spørgsmålet er, om vi skal helt derud, hvor vi segner, før vi tænker i et bæredygtigt arbejdsliv? Eller er det muligt at gøre det til en almen daglig praksis at balancere sit eget energiregnskab? Jeg mener, at tiden og fremtidens opgaver kalder på en mere bæredygtig arbejdskultur, hvor trivsel og high performance går hånd i hånd. Så vi kan lede både os selv og andre mere bæredygtigt ind i fremtiden.